SimonP
Blok64 har de sidste dage været nede, her kommer en kort opdatering om hvorfor. Nedbrudet skyldes en uventet nedlukning af underliggende hardware hos hostingudbyderen - en genstart som fik sitet i en fejltilstand, som ikke kunne oprettes ved at rulle den automatiske backup på. Grundet en fejlkonfiguration på siden har det desværre i kort tid været muligt for andre at se forskellige nøgler på sitet. Hvis man har disse nøgler vil man bla. være i stand til at sende mails, der udgiver sig for at være fra Blok64, og man vil kunne sende beskeder i skakten med vilkårligt indhold. Konfigurationen er rettet til så denne fejl ikke opstår igen, og nøglerne er udskiftet så de tidligere nøgler ikke længere virker. Blok64 koden er efterhånden gammel, og er præget af mange håndbårne processer. Det gør det svært at tilføje nye features til sitet, og at sikre at opdateringer virker korrekt. Derfor er jeg gået igang med at opdatere koden til Blok64, som gerne skal gøre den mere moderne. Opdateringen når dog ikke at blive klar til 31. marts som først angivet på sitet, da der er behov for en større omskrivning.